www.snowfun.dk bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies
Er du vild med skiløb og masser af hygge - og kunne du tænke dig at have mulighed for
at vælge mellem mere end 300 par ski/snowboard i 4 dage?
Så er SNOW FUN SKI-TESTTUR lige noget for dig!
Vores samlingspunkt er SNOW FUN CAMP, som ligger på bjerget for enden af Tiefenbach-gletsjeren i Sölden.
Her vil du møde leverandører og SNOW FUN medarbejdere, der alle står klar til at hjælpe og servicere dig/jer.
Fra mandag - onsdag tilbyder vi ski- og snowboardtest med vores danske instruktører og leverandører,
hvor vi kører i grupper opdelt efter niveau. Derudover vil der være andre tilbud som vi pt. arbejder på.
Om onsdagen tilbyder vi fælles frokost på campen + musisk indslag.
På hotellet vil der være underholdning mm. Info følger.
Turen er for alle over 18 år, der har prøvet at stå på ski før.
Niveau/fart er underordnet, hvis du blot kan komme ned af blå pister.
Vi har gæster, der kommer alene, som par, som del af en venne/venindegruppe eller kollegaer
og også flere, der har etableret venskaber på turen tidligere og så tager afsted sammen igen.
Vi er alle indkvarteret på det 3-stjernet Hotel Riders In (nyt navn - tidl. Hotel Tyrol), som er nyrenoveret,
har wellness-afdeling (som vores gæster sidste år var meget begejstret for :)) Riders In er 100% røgfrit.
Der serveres dagligt stor morgenbuffet samt 3-retters traditionelt østrigsk aftenmenu inkl. salatbar.
Riders In er det eneste hotel i Sölden, der rummer plads til alle vores gæster
og dermed muligheden for, at vi kan tilbyde fælles underholdning mm.
Se mere om hotellet her.
07:00 - 07:30 |
Morgenmad |
08:15 |
Afgang fra hotellet til gletcher |
08:45 |
Campen åbner, og du vælger et par ski/snowboard |
09:00 - 11:00 |
Skitest/gruppekørsel |
11:00 - 13:00 |
Skitest/gruppekørsel |
13:00 - 16:00 |
“Frit” skiløb og -test |
15:45 - 16:00 |
Campen lukkes, og vi kører tilbage til hotellet |
17:00 - 19:00 |
Forskellige aktiviteter - info følger |
19:15 - 19:30 |
Middag på hotellet |
21:00 |
Underholdning mm. på hotellet |
Pr. Person i dobbeltværelse med bus |
6.700 kr. |
Pr. Person i dobbeltværelse kør-selv |
6.000 kr. |
Tillæg for enkeltværelse (begrænset) |
900 kr. |
Tillæg for Superior (3-4 personer) |
300 kr. |
√ Ophold Hotel Tyrol (søndag - torsdag)
√ Liftkort 4 dage (mandag - torsdag)
√ Skitest/gruppekørsel (mandag - onsdag)
√ Morgen- og aftensmad fra mandag - torsdag morgen
√ Aftensmad søndag ved ankomst inden kl. 20 for kør-selv
Bus-gæster får let anretning ved ankomst
√ Frokost onsdag på campen
√ Fri afbenyttelse af mere end 300 par ski/snowboard
√ Drikkevarer
√ Frokost (udover onsdag)
√ Forsikring
Det er umuligt at forudse, hvordan situationen omkring Covid-19 ser ud til november, men det er sikkert og vist, at vi følger alle de instrukser og anbefalinger som myndighederne måtte udstede. Det gælder selvfølgelig alle "fælles steder", dvs. på hotellet, campen og i bussen.
Når man køber en PAKKEREJSE til et rejsemål, hvor status er grøn eller gul på bestillingstidspunktet, er man 100% dækket af den danske Pakkerejselovgivning, og man får derfor pengene retur, hvis status på afrejsetidspunktet skulle have ændret sig til orange eller rød. Østrig er på Udenrigsministeriets rejsevejledning i øjeblikket markeret med status GUL.
SNOW FUN SKI-TESTTUR arrangeres med Fjällferie som teknisk arrangør. Fjällferie er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1546 og dermed omfattet af Pakkerejselovgivningen.
Udenrigsministeriets Rejsevejledning - Østrig
Rejsegarantifonden / Pakkerejselovgivning
Bemærk, at dette intet har med rejseforsikring at gøre, og at den - som altid - er vigtig at have på plads, hvis man vil sikres i forbindelse med egen sygdom, hjemsendelse grundet sygdom etc.
"Kør-selv" eller tag med vores bus.
Bustider
Afgang søndag d. 15/11 kl. 6.00 fra Roskilde Kongrescenter.
Ankomst Hotel Tyrol kl. ca. 21.
Afgang torsdag d. 19/11 kl. 18.00 fra Hotel Tyrol.
Forventet ankomst Roskilde Kongrescenter fredag d. 20/11 om formiddagen.
Efter tilmelding modtager du indenfor 24 timer en bekræftelse med info om betaling.
Depositum på 2.000 kr. betales senest 3 dage efter bekræftelsesmail.
Restbeløb betales senest d. 1. oktober 2020.
Tilmelding er bindende, og depositum kan desværre ikke refunderes ved afbud.
Minimumsalder 18 år.
Turen arrangeres i samarbejde med Fjällferie, som er teknisk arrangør af rejsen.
Fjällferie er medlem af rejsegarantifonden nr. 1546.
Skriv til os på testtur@snowfun.dk
Tilmeldingen starter d. 1/8 kl 12.