HAR DU STYR PÅ DIN LØBESTIL?

Har du styr på din løbestil?


Banner

Har du styr på din løbestil?
Det er nemlig vigtigt at vide, når du køber nye løbesko. Helt grundlæggende løber vi gerne på en af tre måder:

  • Neutralløb – cirka 20-25% af befolkningen
  • Pronationsløb – cirka 70-75% af befolkningen
  • Supinationsløb – cirka 2-3% af befolkningen

Er du usikker på hvilken løbestil du har, så få foretaget en løbestilsanalyse, så du er helt sikker på, at dine løbesko passer til netop din løbestil. Du kan booke tid til en løbestilsanalyse her.

For langt de fleste løbere, vil den første kontakt med jorden ske på ydersiden af hælen og herefter sættes ydersiden af mellemfoden i jorden. De fleste er altså født med en grad af pronation, hvor man ruller en smule indad på foden.



Neutral løbestil
Er du i denne kategori, skal du, oplagt nok, gå efter en sko til neutralløb. Du har nemlig ikke brug for en støttende pronationskile i løbeskoene, fordi dine led opretholder en god position og ikke bliver overbelastet. Til gengæld skal du gå efter en løbesko med fokus på stødabsorbering, da du som neutral løber ikke overpronerer og derfor mangler noget af kroppens naturlige stødabsorbering.



Pronerende løbestil
De fleste vil befinde sig i denne kategori. Hvis du i afvikling af skridtet ruller fra ydersiden til indersiden af mellemfoden, og anklen overstiger en vinkel på 6°, når rullet er færdigt, så pronerer du. Her vil det derfor være en god ide at have løbesko med en støttende pronationskile i, for at du løber optimalt. Hvis ikke du løber i de rigtige løbesko, vil du opleve en uhensigtsmæssig belastning og ustabilitet, som i værste tilfælde kan føre til nogle kedelige løbeskader. Pronationskilens formål er netop at sikre stabilitet, så du lander korrekt og fordeler trykket jævnt.

Der er også forskel på graden af pronation og derfor finder du selvfølgelig også løbesko med pronationskile i forskellige hårdheder, så du ligegyldig graden af pronation, kan opnå en naturlig position i dine løbesko.



Supinerende løbestil
Denne kategori er de færreste i. Skulle du nu alligevel være blandt de få, så er der også hjælp at hente her. Som supinationsløber ruller du ikke naturligt indad, men nærmere det modsatte. Her skal du holde dig fra løbesko med pronationskiler og i stedet gå efter neutrale løbesko. Her vil du nemlig få en god stødabsorbering og mobilitet.

 

Løbestilsanalyse
Er du stadig usikker på din løbestil, vil vi klart anbefale dig at kigge forbi butikken til en løbestilanalyse. Så sikrer du, at dit løb er effektivt og optimalt, og forebygger kedelige løbeskader. Book tid til en løbestilsanalyse herunder.