Løbestilsanalyse

Bliv testet, som aldrig før. Hos os betyder en løbestilsanalyse alt for løberen. Om du er seriøs, erfaren, nybegynder, døjer med skader eller andet. Vi kan prale med, at være blandt landets 10 bedste løbebutikker, kåret ved "Danish Running Award" to år i træk.

Vi har udviklet en helt specifik protokol for at sikre, at du får de rigtige sko. Personalet der laver analysen bliver løbende undervist af husets fysioterapeut, så vi ved, at I får den bedste oplevelse.

En løbestilsanalyse inkluderer

  • Gennemgang af din skadeshistorik (for at finde ud af, om du eventuelt har overbelastet noget - eller om du har de forkerte løbesko).

  • Optegning af achillessenen, som en retningslinje for os (dette kan fortælle om du eventuelt falder ind (pronation), er neutral eller falder ud (supinerer), når du løber).

  • Mobilitetstest af fodrodsknogler samt ankelled (bevæger dine fødder sig optimalt?).

  • Løbetur på løbebånd i bare fødder, der bliver filmet bagfra og observeret af personalet fra andre vinkler, for at garantere at alt bliver set.

  • Gennemgang af din løbestil.

  • Test af forskellige sko (mærke, type etc.).

  • Test af skoene på en kort strækning på vores udendørs løbebane.

  • Mulighed for tværfaglig sparring. Hvis personalet er i tvivl om noget af ovenstående vedrørende skadeshistorik eller lignende, vil huset fysioterapeut blive hentet for at bekræfte og hjælpe til.

  • Efterfølgende, alt efter ønske, vil vi gennemgå om du har brug for andet udstyr. Indlæg, behandling, kompressionstøj mv.

Alt i alt betyder dette, at en løbestil hos os ikke er noget, der kun tager 5-10 minutter. Men god service tager tid. Og det er dét vi lægger vægt på!

Priser og tidsbestilling

Det koster 300 kr. for at få foretaget en løbestilsanalyse, men prisen bortfalder ved køb af et par løbesko.

Tidsbestilling er ikke nødvendig.


Løbestilsanalyse